Tag på virtuel rundvisning i et typisk kontorhotel

Har du ofte undret dig over hvad du egentlig får med i købet når du lejer lokaler i et såkaldt kontorhotel? Så kan du med fordel læse med i det følgende. Her kan du nemlig få en virtuel rundvisning i et dansk kontorhotel, som et sådant typisk tager sig ud.

Du vil få information om de mange fordele, der er ved at indgå i et kontorfællesskab. Du kan lære mere om de fælles faciliteter, du deler med andre lejere af kontorlejemål. Samtidig kan du blive klogere på den dynamik, der eksisterer i et kontorfællesskab, og som kan være til nytte for dig og din virksomhed.

  1. Kontorpladsen – vælg den rette for dig

Mange kontorhoteller i Danmark tilbyder forskellige muligheder, når det handler om kontorpladser. Du vil kunne vælge hele kontorsuiter, hvis du har behov for plads til mange medarbejdere. Disse suiter kan være fordelt på enkeltrumskontorer eller større kontorlandskaber efter dit eget ønske.

Derudover vil du kunne leje dig ind i et enkeltstående kontor, hvis du har behov for at arbejde i fred og ro. Et sådant kontorlokale kan du få helt for dig selv, eller du kan vælge at dele det – enten med din partner i firmaet, eller med en anden lejer i kontorhotellet.

Du har også mulighed for at leje en kontorplads i et storrumskontor. Her vil du komme til at sidde placeret vis a vis andre lejere, som ligeledes arbejder selvstændigt. Hvilken løsning, du vælger, er helt op til dig, dine præferencer og dit temperament.

  1. Fælles faciliteter i kontorhotellet

Den mest indlysende fordel ved at leje sig ind hos et kontorhotel er de delte faciliteter. Du behøver for eksempel ikke at tænke på rengøring – det sørger udlejer for. 

Mange kontorhoteller stiller en forpagtet kantine til rådighed, hvor du som lejer af kontorlokaler kan spise til en favorabel pris. Der vil også være mulighed for selv at lave mad i mindre skala i de til kontorhotellet hørende tekøkkener. Her vil du også kunne opbevare din madpakke i et køleskab, og varme den i mikrobølgeovnen.

Foruden kantine vil der selvfølgelig også forefindes fælles toiletter på et kontorhotel. Nogle kontorhoteller tilbyder ydermere bad og omklædningsrum – og på de helt luksuriøse af slagsen forefindes fitnesslokaler til brug for lejere.

  1. Mødelokaler og teknik – en del af kontorhotellet

En sidste vigtig grund til kontorhotellets popularitet er, at man ikke behøver at skulle ud af huset for at få adgang til mødelokaler i top kvalitet. Langt de fleste kontorhoteller stiller mødelokaler til rådighed for lejere – disse kan bookes på forhånd gennem receptionen.

På et kontorhotel vil du selvfølgelig kunne benytte dig af gratis WIFI netværk, lige som du kan reservere ekstra AV udstyr til afbenyttelse i forbindelse med møder og konferencer. Og er der kantine i kontorhotellet, vil du kunne bestille forplejning til dine møder.
Når du deler kontorhotel med andre entreprenante og innovative virksomheder, får du en unik mulighed for at danne netværk og skabe grundlag for frugtbart samarbejde. Så der er al mulig god grund til at vælge et kontorhotel som rammen om din virksomhed!

Posted in All

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *